Uden Sorrig for det, som svandt  Han drager paa nyefarlig Ferd  Hans eeneste Sorrig vere at han intet fandt  Som vaer een Taare verdt    Til han Medynk saae  I hendes oine, der alt Lius vaer tendt  Der al Glede snart vaer endt  Slig een Pige hellig, vacker  Det brustne Blik flacker  Hun kiendte Haabet brast    Han viiger for bendes Blik  Med een smertelig Mystik  Fylder hende mod Hiertenskier    Med hendes Ild ligger sortdod  Ondskab qvalte hver een Glod  Dend hviide Gloe, dend slukte han  Men dend ha'r skabt een mecktig Brand  Aff Had & Elskov & tungindigt Haab    Nyfodt beres Maanen Frem  Ofver det Sind som her bleff rofved  Aff dend morcke,  Magi paa hende ofved    Med redde Skrit. mod ham -  Dybt berort:    "Du Diefvlens Sendebud,  som berer Fryckt fra Mand til Brud,  Du Menskehadets reene Styrkedrik,  Du nering for min Siel, som dor;  Gaae ey bort, o Skygge, for  Ieg viiser Kiendsler som ieg hafvde Angst  For at nere for ieg bleff din Fangst"