Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed  Om Fuldmaanens Vee & Grue  Naar det klagede op mod hendes Skiær  Fra Vintrens kolde Eensomhed  Da frycktede de at Vargen vaer nær  Vakt vaer dends gamle Mayestet  Der vaer Døgn da nogen meenede at hafve seet  I hendes Lius, som han splidder med dend  Skygge som han spreer,  Skyggen aff een ikjend Mackt  Der den hylede mod sin Gud i infernaldsk Prackt  Dende Diefvels Herold, han herjede  Fra Kandt til Kandt, & mange aff Mandeæt forsvandt  Paa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv,  Han dræber, medens Afgrunden brager  Forbandelsen er her visseligen  Aff Diefvlen han bleff skiænked een Gave  Der ved Trolddom favned ham til Ulv  Ey vaer han længer een Guds Slave  Der ved Midnat vandred ofver hule Grave